Lakridslagkage med hvid chokoladecreme og friske blåbær

Sommerferie = feriekage for en “foodie” som mig, og jeg valgte at tage denne skønne lakridslagkage med på arbejde, da det var tid til ferie. Kombinationen af lakrids og hvid chokolade ser man mange steder efterhånden, men estragon og lime giver den lige et twist og blåbærrene giver lagkagen en dejlig friskhed.

Lakridsbund

4 æg
115 gram sukker
20 gram lakridspulver
90 gram mel
1 tsk. bagepulver
25 gram smeltet smør

Æg og sukker piskes til en tyk æggesnaps.

Lakrids, mel og bagepulver blandes og vendes i lidt ad gangen.

Det smeltede smør vendes i til sidst, og dejen hældes i en springform foret med bagepapir. Bunden bages ved 175 grader varmluft i 16-18 minutter og afkøles.

Hvid chokoladecreme med estragon og lime

1,5 dl. piskefløde
2 spsk. finthakket frisk estragon
2 blade husblas udblødt i koldt vand
150 gram hvid chokolade
Saft og skal fra 1½ lime
1,5 dl. piskefløde
2 bakker friske blåbær

Hak den hvide chokolade og kom den i en skål sammen med hakket estragon.

Giv fløden et opkog og tag den af varmen. Knug husblasen fri for vand og smelt den i den lune fløde under omrøring.

Sigt den herefter over i chokoladen. Rør rundt og sørg for, at al chokoladen er smeltet. Kom evt. skålen i mikrobølgeovnen i 10 sek. hvis ikke det hele er smeltet.

Tilsæt limeskal- og -saft. Rør godt og lad herefter chokolademassen køle af.

Pisk den resterende fløde næsten stiv og vend den i chokolademassen, når den er afkølet.

Fyld chokoladecremen på kagebunden, og kom friske blåbær på toppen.

Lad kagen stå i køleskab i et par timer inden den serveres.

Del

One thought on “Lakridslagkage med hvid chokoladecreme og friske blåbær

  1. Med din creme her som teknisk input har jeg netop lavet en bradepandekage med kanel… og øl, din creme med et udpræget bearnaise-tvist (lidt essens i sammen med estragonen) og så skal den serveres med lidt stegt, knust baconkrymmel på toppen.
    Det er et modsvar til mine kollegers noget traditionelle opfattelse af mad ;-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>